Analyse
Vi hjælper dig med at få større indsigt og viden gennem analyse.
Uden den rette indsigt risikerer du at handle i blinde. Succesraten for kommunikation stiger, når den bygger på data og analyse. Det giver indsigt i interessenter og nøgleaktører, så du handler på reel indsigt frem for mavefornemmelser.
Hvad er analyse?
Mere viden, færre mavefornemmelser. Hos KommPress ser vi analyse som meget mere end dataindsamling. En analyse er først værdifuld, når den skaber ny indsigt, giver et stærkere beslutningsgrundlag og peger på, hvad der bør ske som det næste. Mange kunder kommer til os med spørgsmål, de ikke kan besvare alene. Hvordan bliver organisationen opfattet? Hvad driver målgruppens adfærd? Hvilke interessenter har størst betydning? Eller hvordan skaber vi et bedre afsæt for vores kommunikation, strategi eller udvikling? Det er her, vores analysearbejde begynder.
Sådan arbejder vi
1. Vi skaber overblik. Alle analyser starter med at finde frem til de rigtige spørgsmål. Vi sætter os ind i organisationen, situationen, formålet og de beslutninger, analysen skal understøtte. Sammen afklarer vi, hvad der skal undersøges, og hvordan vi bedst sammensætter en værdifuld analyse for jer.
2. Vi vælger den rigtige metode. Vi tror ikke på standardløsninger. Derfor tilpasser vi altid metode og datagrundlag til den konkrete opgave. Vi arbejder med både kvalitative og kvantitative analyser – og kombinerer dem, når det giver den bedste indsigt. Vi udvikler løbende vores teori- og metodekatalog og samarbejder med førende analysebureauer, når opgaven kræver større datamængder.
3. Vi omsætter indsigt til handling. Data skaber ikke værdi i sig selv. Vi hjælper med at prioritere de vigtigste indsigter og omsætte dem til konkrete anbefalinger og strategiske beslutninger. Målet er altid at gøre komplekse problemstillinger lettere at forstå og lettere at handle på.
4. Vi følger processen hele vejen. En analyse er sjældent målet i sig selv. Den er afsættet for det videre arbejde. Derfor kan vi også hjælpe med at omsætte resultaterne af analysen til kommunikationsstrategier, interessevaretagelse, branding eller organisatorisk udvikling
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken analyse har jeg brug for?
Det kommer an på, hvad du gerne vil vide. Vil du blive klogere på dine kunder? Dit omdømme? Eller noget helt tredje?Vi tilrettelægger analysen efter dine behov, og vi hjælper dig med både statistiske analyser, fokusgruppeinterviews og spørgeguides, så vi finder den metode, som passer til dine behov.
Kan man lave en strategi uden en analyse?
Et grundigt forarbejde er altid værdiskabende for den efterfølgende strategi.Med analyserne får vi kendskab til udgangspunktet, og det hjælper strategiprocessen med at prioritere det efterfølgende arbejde, der skal pege på, hvordan vi f.eks. forandrer os eller flytter os et nyt sted hen med forretningen eller organisationen.
Hvilke typer analyser laver KommPress
Vi laver interessentanalyser, som typisk laves med afsæt i dybdegående interviews og / eller fokusgrupper, hvor vi undersøger organisationers omdømme i forhold til værdiskabelse, samarbejde og kommunikativ profil.Derudover laver vi omdømmeanalyser, som med kvantitative spørgeskemadata tegner et generelt billede af kendskab og holdning til virksomheder og organisationer.